Men som efteråret kom, med kulde og fugt, kunne det mærkes på hende. Hun blev langsomt dårligere, og selv om hun aldrig ville indrømme det, så havde hun smerter i sin ryg. Den 11. december 2006 måtte jeg køre den tunge vej til dyrlægen, for at give hende fred.
Jeg vil altid huske Lace for at være den sejeste hund, jeg nogensinde har mødt. Hun gav mig så meget glæde, og fortalte mig hver eneste dag, at hun var glad for at bo hos os. Hvad kan man ønske sig mere??
Jeg er hende dybt taknemmelig for at jeg fik lov til at være een af hendes udvalgte!
|
