 |
Temperament:
Hendes struktur overgås kun af hendes temperament og væsen. Hun var fuldstændig rolig og fattet i alle situationer. Hun havde så meget power, at hun meget sjældent havde brug for at udvise den, og derudover en tålmodighed jeg ikke har set hos nogle andre hunde.
Hun besad så meget overskud, at selv bange og usikre hunde gerne ville snakke med hende. Børn der var bange for hunde, endte altid med at sidde med Blue på skødet. Og hun søgte dem, på sin stille og rolige facon, og kunne hurtigt skrive en ny fan på listen!
Hun kunne ligge i hjørnet af gårdspladsen, mens hendes hvalpe løb rundt og legede, og med øjnene, styre en ung og ilter hanhund, så han ikke blev for voldsom ved de små. En enkelt gang imellem måtte
|
hun rejse sig op - men uden at flytte på sig - og så havde han alle 4 poter på jorden igen, og bevægede sig i et mere passende tempo. Jeg behøvede aldrig at blande mig! Jeg har aldrig set den pige lade sig stresse over noget.
|

|